Cardiganen er strikket i EngleUld fra www.Tusindfryk.cph,
Jeg har brugt ¾ af et nøgle garn og strikket på pind nr. 4
Længden på slå om trøjen er 12 cm og ærmerne måler, fra ærmekant til halskant, 17 cm
Slå om trøjen´s mål kan rettes til efter den enkelte dukke.
Læs opskriften/afsnittet godt igennem, inden du strikker.
Ryggen
Slå 44 masker op på pind nr. 4.
Strik 3 pind ret.
Strik 1 p. vrang.
Strik glatstrikning til arbejdet måler 12 cm.
Luk af og lad arbejdet hvile.
Forstykker
Venstre side:
Slå 36 masker op
Strik 3 pinde ret
Strik 1 pind vrang
Strik glatstrikning til arbejdet måler 12 cm, samtidig med, at der på alle ret pinde tages ind som følgende: Strik 1 ret, 2 ret sammen, ret resten af pinden.
Når der er 10 masker tilbage, strikkes der glatstrikning uden yderligere indtagninger til arbejdet har den rette længde.
Højre side:
Strikkes som venstre – dog skal indtagningerne være i slutningen af pinden.
Montering
Sy skuldersøm sammen
Sy 3 cm sidesøm sammen i hver side.
Ærmer
Ærmer strikkes på strømpepinde
Tag 40 masker op i ærmekanten – 10 m på hver pind
Strik m drejet ret
Strik ret til ærmet måler 9 cm.
Strik 8 r, 2 r sammen omgangen rundt
Strik 3 p vrang og luk af på sidste omgang.
Halskant
Saml masker op langs kanten fra højre forstykke til nederst på venstre forstykke.
Saml en maske op i 3 masker og spring så 1 m over.
Strik 1 p drejet ret.
Strik 1 p ret samtidg med, at der lukkes to masker af til knaphul i højre eller venstre forstykke.
Strik 1 p ret samtidig med at der slås to masker op over de masker der blev lukket af.
Strik 1 p ret samtidig med der lukkes af
Sidste detaljer
Pres trøjen og sy en knap i.
Slå om trøje med lukning til venstre: I højre forstykke hækles en snor af 16 luftmasker. Under venstre ærme – på vrangsiden – hækles en snor af 16 luftmasker.
Slå om trøje med lukning til højre: som ovenstående, bare modsat.
De hæklede snore bindes sammen med en lille knude og så lukkes venstre/højre forstykke over og lukkes med knappen.
Opskriften er til fri afbenyttelse og hvis du bruger den, ville jeg blive glad, hvis du linkede til min dukkeshop
Helgom