Martha samler kastanjer

Martha er en rigtig sød dukke, der måler 45 cm, og har langt lysebrunt hår og kønne brune øjne.

Hun er rigtig glad for at lege udenfor, så derfor har hun en flaskegrøn spencer i fløjl og en lille rød bluse med hvide prikker.

Hun har også råhvide underbukser med blondekant, råhvide strømper og små hæklede sko.

De små råhvide sko har selvfølgelig en guldknap, for selvom Martha elsker at være ude, så er hun nu også glad for alt der skinner...især som guld.

Hun har også små detaljer som, knæ, navle og numse.

I dag var Martha gået en tur op på volden for at se, om hun kunne finde nogle kastanjer.

Hun vidste, at de sad på nogle af de store træer, og når det blæste lidt, faldt de ned på jorden.

Hun var spændt på, om hun kunne finde nogle, og gik og kiggede ned på græsset. 

Mon hun kunne finde nogle ?

Man skulle kigge godt efter og hun gik længe og ledte.

Lige pludselig fik hun øje på noget brunt nede i græsset. Hun lænede sig frem og så, at det var en lille brun kastanje.

Den lå stadig i den skal, som den sidder i oppe på træet. Den havde åbnet sig, så hun kunne se den fine lille brune kastanje titte frem.

 

Hun samlede den lille kastanje op.

"Av, for pokker, hvor den stikker" tænkte hun, og så nu at der udenpå den lille skal, sad en masse små spidser.

Ej, hvor kunne de stikke. Så hun måtte være meget forsigtig, da hun pillede den lille kastanje ud af skallen.

Hun ville samle flere kastanjer og tage med hjem. Hun vidste nemlig, at man kunne lave kastanjedyr ud af dem.

Måske kender du også til den leg, hvor man kan samle kastanjer og bagefter lave små dyr ud af dem med piberensere.

Martha er i hvert fald klar, hvis du skulle have lyst til, at hun flytter hjem til dig, og hjælper dig med at lave dem.